Handelsbetingelser

Webshoppen udbydes af PanzerGlass A/S, CVR nr. 34902380, Delta 8, Søften, 8382 Hinnerup. Du kan se kontaktoplysninger i bunden af disse betingelser.

Før du kan bestille en vare på Webshoppen, skal du acceptere disse Handelsbetingelser og vores privatlivspolitik. Det sker ved, at du aktivt klikker af, at du har læst og accepteret disse Handelsbetingelser.

Købsaftaler på Webshoppen indgås på dansk, og al kommunikation i forbindelse med aftalen sker på dansk. 

Vi leverer kun varer i Danmark. Færøerne og Grønland er ikke omfattet heraf på nuværende tidspunkt.

Bestilling

Du vil på Webshoppen kunne se oplysninger om en lang række varer, herunder om størrelser, kompatibilitet, farver og priser. 

Det er oplysninger, som har til formål at give dig de bedste forudsætninger for at vurdere varen, inden du afgiver en bestilling om et køb på Webshoppen.

I din indkøbskurv vil du kunne se de varer, som du har valgt, ligesom du vil kunne se den samlede pris på de varer, som du har valgt. Prisen er opgjort i danske kroner og inkluderer både moms og leveringsomkostninger.

 

Du er ikke bundet af din bestilling, før du har gennemført følgende trin:

Din bestilling

Information

Betaling

Du kan på ethvert tidspunkt afbryde hvert trin, hvis du har lyst.

 

Betaling

Det er muligt at betale med følgende betalingskort:

Dankort / VISA-Dankort

VISA

VISA Electron

Mastercard

MobilePay

Diners Club

Apple Pay

PayPal

Betaler du via PayPal, er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Læs mere om betingelserne på PayPals hjemmeside.

PanzerGlass bruger en godkendt betalingsserver, Reepay, der er godkendt af PCI (Payment Card Industry), samt krypterer transmissionen af dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Krypteringen sikrer, at uautoriserede personer ikke kan opsnappe dine kortoplysninger, efter du har autoriseret betalingen. 

Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Alle beløb er i danske kroner og er inkl. moms.

Kortbetalingen er uden gebyr.

Bekræftelse af bestilling

Når du har bekræftet din betaling af de varer du har bestilt, vil du modtage en automatisk genereret e-mail med en bekræftelse fra os. 

E-mailen vil indeholde en opsummering af din bestilling hos os, det vil sige produkt type, farve, størrelse, kompatibilitet og pris inkl. moms og fragt samt dit ordrenummer. Derudover indeholder e-mailen en vedhæftet PDF af disse handelsbetingelser. Denne mail bør du gemme, hvis du f.eks. senere får brug for at kontakte vores kundeserviceafdeling, ønsker at foretage en reklamation m.v.

Håndtering af bestilling

Vi sender din bestilling til lageret i samme øjeblik, som du afgiver bestillingen. Det sker, så leveringen kan ske hurtigst muligt, ligesom det sker for, at vi hurtigst muligt kan sikre, at vi har varen på lager.

Hvis vi imod forventning ikke har varen på lager, vil vi straks sende dig en e-mail og informere dig herom.

Hvis vi har varen på lager, vil vi hurtigst muligt levere varen til dig.

Vi bestræber os på at afsende din bestilling fra vores lager samme hverdag, du har afgivet bestillingen på Webshoppen, hvis du har afgivet bestillingen før kl. 14.00. Din bestilling vil normalt ankomme hos nærmeste pakkeboks/posthus i løbet af 2-5 hverdage.

Hvis du først har afgivet bestillingen efter kl. 14.00, eller du har afgivet bestillingen på en weekend- eller helligdag, så vil dine varer som hovedregel først blive afsendt den førstkommende hverdag.

Information om afsendelse

Når varen afsendes fra vores lager, vil du samtidig modtage en e-mail. Denne e-mail vil indeholde reference til dit ordrenummer.

E-mailen vil herudover indeholde følgende oplysninger, som er relevante for dig, og som du bør gemme: Et Track and trace- nummer fra den transportør, som leverer pakken til dig 

Fragt og levering

Du kan desværre ikke selv komme og hente dine varer hos PanzerGlass A/S i Hinnerup, men vil i stedet modtage dine varer i en pakke med den transportør som leverer pakken til dig.

En vare er leveret, når du har den i din besiddelse. Dvs. når den er leveret til din adresse, eller du har hentet den på pakkeboks/posthuset eller lignende. 

Din bestilling vil normalt ankomme hos nærmeste pakkeboks/posthus 2-5 hverdage.

Alle fragtomkostninger til levering betales af PanzerGlass A/S.

Varen vil blive leveret med GLS til nærmeste pakkeshop uden beregning.

Fortrydelsesret 

Som forbruger har du 60 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. 

Fortrydelsesfristen udløber 60 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, vil du modtage alle varer på samme tid.  

Fristen indebærer, at du har 60 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan bruge returportalen, som du finder her, eller standardfortrydelsesformularen, som du finder her

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Som en særlig service tilbyder PanzerGlass også at dække fragtomkostningerne i forbindelse med returnering.

Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.

Omkostningerne bliver dækket af PanzerGlass, dog er det dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. 

Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.

Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Varen sendes til:

Delta 4

8382 Hinnerup

Danmark

 

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Ombytning

Du kan ikke bytte et produkt direkte til et nyt, men i stedet kan du få pengene tilbage for det købte produkt og vi kan hjælpe dig med at fremsende et nyt på en ny ordre.

 Fejl i forsendelse

Hvis vi beklageligvis ikke har leveret de varer, som du har bestilt, og som står oplyst på din faktura og/eller din Følgeseddel, så bedes du kontakte vores kundeserviceafdeling på customercaredk@panzerglass.dk, hvor du bedes oplyse dit ordrenummer.

Så vil vi hurtigst muligt undersøge din ordre nærmere og vende tilbage til dig herom.

Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Du kan indgive en reklamation ved at kontakte os på customercaredk@panzerglass.dk

Vi forbeholder os retten til at få fremsendt produktet fysisk til PanzerGlass A/S, hvis ønsket. De rimelige omkostninger til fragten for fremsendelsen vil blive betalt af PanzerGlass, såfremt reklamationen er berettiget. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse af pakken.

Varen sendes til:

Delta 4

8382 Hinnerup
Danmark 

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet. 

Privatlivspolitik:

Ser mere om vores privatlivspoltik her.

 

Gældende lov og klagemuligheder

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte customercaredk@panzerglass.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Center for Klageløsning

Nævnenes Hus

Toldboden 2

8800 Viborg

Link: https://kpo.naevneneshus.dk

Hvis du er forbruger med bopæl i et EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform

Platformen findes her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/

Angiver du en klage her, skal du oplyse vores E-mail adresse: customercaredk@panzerglass.dk

Forbehold

Vi kan ikke garantere, at de farver, som vises på Webshoppen, præcist gengiver de farver, som varerne faktisk har. Hvordan farverne gengives, afhænger af indstillingerne på din computer. 

Informationen på Webshoppen kan ændres uden varsel.

Personoplysninger og cookies

Den til enhver tid gældende Privatlivspolitik for PanzerGlass A/S og Information om brugen af cookies kan findes her.

Ophavsret og varemærker

Varer og indholdet på Webshoppen, herunder tekst, billeder og lyd, er ophavsretligt beskyttet og tilhører PanzerGlass A/S.

Varer og øvrigt indhold på Webshoppen må ikke anvendes, gengives, ændres eller kopieres, medmindre der foreligger et samtykke fra PanzerGlass A/S.

Varerne, som kan købes på Webshoppen, er mærket med varemærker, som er registrerede af PanzerGlass A/S eller Retail Distribution, som er et med PanzerGlass A/S koncernforbundet selskab.

Det er ikke tilladt at anvende disse varemærker i erhvervsmæssigt øjemed, medmindre der foreligger et samtykke fra PanzerGlass A/S.

Kontaktoplysninger

Hvis du vil kontakte PanzerGlass kundeservice kan du kontakte os via e-mail på customercaredk@panzerglass.dk

Vi kan ikke kontaktes i weekenden eller på helligdage.

Du kan også anvende almindelig post ved fremsendelse til:

PanzerGlass A/S

CVR nr. DK34902380

Delta 8

Søften 

8382 Hinnerup

Att.: Kundeservice – E-Commerce

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

 

Til:

Panzerglas.dk

Delta 4

8382 Hinnerup

customercaredk@panzerglass.dk

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

 

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

 

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

  

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 18.03.2022